Bøger
"LØNPROCESSEN – så enkelt er det!"
af Henrik Kjærgaard Jørgensen
![]()
”LØNPROCESSEN – så enkelt er det!” af Henrik Kjærgaard Jørgensen, Managing Partner, Advizion, giver et overblik over hele lønprocessen; fra virksomhedens medarbejdere og ledere afgiver informationer om den pågældende måned, til den udbetalte løn er bogført og afstemt i virksomhedens regnskaber og indrapporteret til offentlige myndigheder.
Med udgangspunkt i sit unikke koncept Advizion Payroll ModelTM inspirerer bogen til, hvordan lønprocessen kan struktureres, så kvalitet og effektivitet sikres på alle niveauer, og kommer med konkrete anbefalinger til, hvordan virksomheder kan styrke deres lønproces. Henrik Kjærgaard Jørgensen sætter hermed nye standarder for gennemførelse af kvalitetssikring i lønprocessen.
Hvad ligger der bag, og hvad skal man som virksomhed have styr på, hvis man vil sikre, at medarbejderne får udbetalt den rigtige løn til tiden, uden at det kræver overinvesteringer i medarbejdere og systemer?
Dette spørgsmål samt andre relevante problemstillinger besvares i bogen, der med fordel kan bruges som en introduktion til lønprocessen. Samtidig er bogen et praktisk redskab til at afdække mulige forbedringsområder inden for kvalitetssikring og effektivitet i virksomhedens samlede lønproces.
Bogen kan anvendes af alle, som ønsker at få et overblik over lønprocessen fra start til slut – med de systemer, arbejdsgange og databehandlinger, der indgår i denne. Bogens modeller er effektive redskaber til at forstå grænsefladerne mellem de enkelte funktioner i en virksomhed, når det gælder lønprocessen.
